Plottene i bøgerne er meget godt skruet sammen og de er meget velskrevne, men det som virkelig gør dem til noget særligt er Hanne Wilhelmsens personlighed og så de fine beskrivelser af bylivet i Oslo. Derfor ligner romanerne nok bølgen af amerikanske hårdkogte kvindedetektivromaner. Men de er alligevel også meget nordiske, både i deres stil og i deres samfundskritik, og derfor også en videreførelse af den skandinaviske politiroman-tradition. Forfatteren er forresten selv en interessant person, ikke alene har hun i mange år været en kendt jurist, journalist og skrevet skønlitterære romaner, men i 1996 blev hun også udnævnt til Justitsminister i Norge.
|