menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Maria Lang
    Maria Lang er nok den mest kendte nordiske forfatter af det man kalder puslespilskrimier. Hendes hovedperson, Christer Wijk, er ganske vist Stockholmsk krimialkommisær, men han er i samme poetiske "over"klasse, som Dalgliesh og lige så intelligent og følsom som Peter Wimsey. Maria Lang var en meget produktiv forfatter, men hendes produktion var til gengæld meget svingende, de bedste romaner er ret gode, men de dårligste er også ret dårlige. I de fleste af romanerne følger vi en større kreds af personer omkring Christer. I de tidlige bøger er der bl.a. Einer(Eje) og Puck Bure, siden kommer operasangeren Camilla Martin og de mange personer fra Christers hjemby, Skoga. Faktisk kan det være en hel sport at finde rundt i hvordan persongalleriet hænger sammen, jeg husker endnu min egen overraskelse, da det gik op for mig at hendes børnekrimier med Katja og Jan (som jeg elskede som barn - selvom de ikke tålte en voksen genlæsning :-) også passede ind i dette persongalleri. Maria Lang er forresten et pseudonym for Dagmar Lange, hvis man er nysgerrig efter at vide mere om hendes persongalleri, er det en god ide at få fat i hendes meget letlæste selvbiografi "Hvem er du ? : Dagmar Lange eller Maria Lang". Hvis man aldrig har læst Maria Lang før vil jeg foreslå at man begynder med de ældste af hendes krimier f.eks. "Mord på teatret", "Studentermordet" eller den allerførste, hvor Eje og Puck møder hinanden "Morderen lyver".

Bøger af forfatteren:

Hovedpersoner der går igen i mindst to af forfatterens bøger:

Forfatteren skriver indenfor følgende genrer:

Kan du lide denne forfatter skulle du undersøge:

Anden information:
    Oprettet: 26.03.2001
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden