![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Helt på spanden af Liza Cody. - , 1997 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: London (England) Mange kender sikkert Liza Cody, fra historierne om Anna Lee. Helt på spanden er den første roman med en anden slags hovedperson : Eva Wylie. ![]() Omslag af: Kjeld Brandt med foto af Sygma/Franklin/IFOT Eva er en stor grim kvinde der lever af småtyverier, et nattevogterjob og med håbet om snart at blive en kendt wrestler. Eva’s store sorg er at hun som barn blev skilt fra sin storesøster. Hendes fordrukne mor vil ikke sige noget om hvor storesøsteren er henne, selvom Eva har hende mistænkt for at vide mere end hun siger. En af Eva’s bedste indtægtkilder er at rende ærinder for en af de store gangstere i byen. En dag efter hun har afleveret en pakke, bliver hun hængende på det værtshus hvor hun har afleveret pakken. Mens hun er der, opstår der optøjer og politiet rydder stedet, bl.a. ved hjælp af tåregas. En af pigerne fra bandet bliver bare liggende på gulvet. Eva har bag sit hårde ydre et stort (omend naivt) hjerte. Hun samler pigen op og tager hende med hjem til sit skjulested. Da det viser sig at pigen hverken har penge eller noget sted at tage hen, tager Eva sig af hende. Snart er de blevet veninder (tror Eva i hvert fald). Men ikke alle er lige glade for dette venskab. Ligesom I bøgerne om Anna Lee, forstår Liza Cody at fortælle en velfortalt og spændede historie. Hendes sprog er en nydelse og Eva Wylie er en interessant hovedperson, som man ikke kan lade være med at holde af. Af Sofie Fredborg (01.10.1999) Andre bogomtaler af Sofie |