![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale En kernesund død af Kim Småge. - , 1998 (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Norge Skræmmende krimi fra den norske elite-sports verden ![]() Omslag af: Joyce Grossweiler En dag hvor Anne-kin er i svømmehallen med en kvindelig kollega, får hun øje på en krop nede på bunden af svømmebassinet. Det viser sig at være det unge stjernehåb topsvømmeren Gry. Trods en kæmpeindsats fra Anne-kin lykkes det ikke at redde pigens liv. Anne-kin der tidligere selv er topsvømmer og svømmeinstruktør bliver meget chokeret. Grys forældre vil lægge sag an mod svømmetræneren, som de mener har trænet deres datter alt for hårdt og med nogle yderst uortodokse metoder. Anne-kin sætter sig derfor ind i forholdene i den moderne sportsverden og chokeres over doping mv. Men ved en tilfældighed kommer hun i besiddelse af et endnu mere uortodoks og skræmmende middel til at skabe vindere i sportsverdenen. Kim Småge er i topform i denne krimi, der sætter fokus på elitesportsverdenen, og dermed giver en voldsom kritik af en industri, som ikke har meget tilbage af "en sund sjæl i en sund krop", men i stedet er til fare for alle sårbare teenagere, der drømmer om at være noget særligt. Det er skrap kost serveret i et spændende plot, med gode personbeskrivelser og i et meget nordisk miljø. Af Sofie Fredborg (01.02.1999) Andre bogomtaler af Sofie |
