![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Døden på Nilen af Agatha Christie. - , 1946 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: Egypten En Agathe Christie klassiker af de bedre. Med romantik, indviklede intriger og Hercules Poirot. ![]() Omslag af: Axel Surland "Døden på Nilen" er Agatha Christies 13. roman om Hercule Poirot og jeg må straks sige en af hendes bedste romaner. Romanen starter som et trekantsdrama mellem mangemillionæren Linnet Ridgeway, hendes gode veninde Jackie og dennes kæreste Simon Doyle. Linnet hugger Simon fra Jackie og de bliver gift. De beslutter på deres bryllupsrejse at tage en tur op af Nilen. Inden dette er vi dog blevet præsenteret for alle krimiplottets hovedpersoner og efterhånden mødes alle ombord på færgen der sejler ned ad Nilen. Jackie har på hele turen generet Linnet og Simon ved sin blotte tilstedeværelse og en aften bukker Jackie under for jalousien og skyder Simon i benet. Jackie får et stærk sovemiddel og Simon bliver lagt i doktorens seng. Næste morgen findes Linnet skudt gennem hoved i sin kahyt. Hercule Poirot indleder sin undersøgelse. Der er hurtigt klart at alle ombord har et alibi på det tidspunkt hvor mordet blev begået. Af Per Kjær (22.04.2001) Andre bogomtaler af Per |