En nygift og overordentlig følsom adelig detektiv finder et lig på sin bryllupsrejse. I den sidste roman om Peter Wimsey er der masser af romantik og gammeldags engelsk charme.

Den adelige detektiv Peter Wimsey har tålmodigt ventet i årevis på sin elskede Harriet Vane, endelig er de blevet gift og regner med at skulle tilbringe deres bryllupsrejse i en lille idyllisk engelsk landsby, men da de sammen med den trofaste Bunter når frem til det lille hyggelige hus, er døren låst og intet er forberedt til dem. Det virker som om den tidligere ejer er stukket af med pengene fra huset fra en truende fallit. Derfor lader de bare Bunter klare ærterne og glæder sig til nogle fredelige hvedebrødsdage. Men dagen efter finder de selvfølgelig den tidligere ejer myrdet på mystisk vis nede i kælderen.

Bogen er egentlig skrevet som skuespil og så omskrevet til roman og det kan godt mærkes. Der er fyldt med ”Scener” hvor der kommer folk ”ind i kongesiden” og ”gags” der skal få folk til at grine, som f.eks. da skorstensfejeren bliver ved med at trække den ene vilde sweater af efter den anden, eller da præsten bliver dækket af sod efter at de har skudt op i skorstenen for at få hul igennem. Men bogen er også en lidt sød og egentlig ret romantisk historie. Især
for alle os der har lidt og ventet med Peter Wimsey, på at Harriet Vane skulle sige ja :-) og lokal-kolorit er der i hvert fald en masse af.