menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Mordene i Grub Street af Bruce Alexander. - , 1999 (dansk udgivelsesår)

Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: London (England)

Anden bind i serien om Sir John Fielding og Jeremy Proctor er en barsk historie om kvindemord, religiøs fanatisme og mordbrand.


bogomslag
Omslag af:
Henri Sørensen
Anden bog om Sir John Fielding. Denne gang skal Jeremy Proctor i lære som trykker i Grub Street. Natten i Jeremy skal starte hos familien Crabb, bliver hele husstanden myrdet. Jeremy må i stedet blive hos John Fielding og sammen står de denne gang overfor en væsentlig mere modbydelig sag en deres første. Jeremy fortsætter sine ture rundt i Londons gader sammen med den unge småforbryder Jimmie Bunkins. Jimmie færdes hjemmevant gennem byen og sammen tager de ud til Rakkeren for at søge efter en forsvunden kvinde.

De finder liget af kvinden blandt en række andre lig. Bruce Alexander har igen lavet en tæt beskrivelse af Londons kriminelle miljø anno 1768. Denne gang mere makabert end tidligere. Som læser glæder det dog en, at Jeremy kan blive hos Sir John Fielding, for ellers ville der vel ikke komme flere bøger i denne dejlige serie af historiske kriminalromaner.


Af Per Kjær (26.04.2002)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden