menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Gejstlig død : kriminalroman af P.D. James. - , 2002(1-2) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde

"Det var en mørk og stormfuld nat ... " Nej, vi befinder os ikke i Nusers univers, men på et engelsk præsteseminarium, hvor en besøgende provst en nat findes myrdet foran alteret i seminariets kirke.


bogomslag
Omslag af:
Axel Surland med illustration af Carol Carson
"Det var en mørk og stormfuld nat ... " Nej, vi befinder os ikke i Nusers univers, men på et engelsk præsteseminarium, hvor en besøgende provst en nat findes brutalt myrdet, næsten korsfæstet, foran alteret i seminariets kirke. Det er week-end, de fleste studerende er bortrejst, men i seminariets gæsteboliger befinder sig en gæstelærer, en forsker, en nervenedbrudt lokal politiinspektør - og Adam Dalgliesh, der er blevet opfordret til at forske nærmere i en præstestuderendes mystiske død et par måneder tidligere. Og i den mørke og stormfulde nat blæser et stort træ ned over adgangsvejen, så man kan udelukke en udefrakommende morder... Da provsten viser sig at være kendt - og hadet - af flere af de tilstedeværende, samt at hans ærinde er at vurdere om seminariet skal lukkes i forbindelse med en sparerunde i præsteuddannelsen, kan stort set alle mistænkes.
P.D. James beskriver i Gejstlig død et lukket miljø, som vi kender også det fra hendes tidligere bøger, og som i disse skal morderen også findes i den lukkede kreds - fysisk vejspærring eller ej. Man får stor indsigt i den anglikanske kirkes retninger, et emne man måske ikke skulle mene hørte hjemme i en kriminalroman, men som er en væsentlig del af baggrunden for og forståelsen af begivenhederne. Personerne beskrives indgående og solidarisk, den mest usympatiske er såmænd offeret, og selv han har en historie.
Man får som læser stor sympati for de gamle præster, der værner om den gamle bygning og de gamle traditioner, selv om de inderst inde godt ved, at de er fortid.


Af Marit Haugaard (17.11.2002)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Marit
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden