![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale De dødes messe af Andrew Taylor. - , 2000 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø Uhyggen breder sig i Rosington efterhånden som Wendy Appelyard graver dybere ned i forholdene omkring digteren Francis Youlgreaves pludselige afrejse. ![]() Omslag af: Henri Sørensen Tredje bind i Roth-trilogien foregår i 1956, hvor David Byfield lever med sin kone, Janet i Rosington. Handlingen fortælles gennem Wendy Appleyard, der lige er flyttet fra sin mand og ind i præstegården. I præstegården bor også præstedatteren Rose og Janets senile far. Mens Wendy arbejder som bibliotekar i fakultets bibliotek. Her støder hun på digtenavnet Francis Youlgreave og bliver hurtigt betaget og indfanget af hans liv og levned. Wendy gør studier i Rosington og London for at finde ud af præcis hvorfor Youlgreave måtte forlade præstegården for 50 år siden. Efterhånden breder uhyggen sig i den lille landsby og i sindet på læseren. En kat bliver maltrakteret, en fremmed mand ses flere gange af Janets far og de lokale spor efter Youlgreave forsvinder fra datidens aviser. Der anes en sammenhæng mellem begivenhederne i nutiden og begivenhederne for 50 år siden, samtidig med at teamaer fra series to første bind kommer på banden igen. Andrew Taylor har vanen tro skrevet en meget velskrevet psykologisk krimi. Det er uhyggen lige under overfladen der behandles. Modsat Stephen King udpensles rædslerne ikke og indeholder ikke noget overnaturligt, men den virkelighedstro landsbyidyl/hemmelighedskræmmeri gør bogen særdeles læseværdig. I selskab med Andrew Taylor er man kvalificeret underholdt nogle timer. Af Per Kjær (01.03.2003) Andre bogomtaler af Per |
