Steen Langstrup har skrevet en roman om at blive forrådt og hvordan mistillid efterhånden sætter venskab på en hård prøve.

København, vinteren 1944. Sabotagegruppen BB er ved de sidste par aktioner blevet mødt af Gestapo. Sognepræsten Johannes, med kodenavn BB leder sabotagegruppen. Johannes har ved siden af sit ægteskab seksuelle forhold til flere kvinder, hvor modstandskollegaen Alis K, der til daglig er luder, er hans foretrukne.

Alis B engagere Poul Erik, som har et meget kompliceret forhold til sin far, der arbejder i Tyskland. Inden en likvidering er Gestapo efter Alis K og Poul Erik. Poul Erik skyder et par Gestapoer. Mistanken om en stikker i gruppen vokser. Jens tror Poul Erik er stikkeren, Johannes tror ikke det kan være nogen i gruppen og Alis K tror det er Jens.

Jens og Johannes beslutter at sætte Poul Erik på en prøve. Prøven går slet ikke som forventet og snart bliver gruppen mindre time for time.

Steen Langstrup har med Stikkeren bevæget sig væk fra gyserne. Det er et veldrejet og overraskende plot i romanen, hvor personernes relationer er mindst lige så vigtig som spændingsplottet. Den enkelte persons karakter bruges til at forklare personernes handlinger. Eneste anke fra min side er skildringen af Johannes. Jeg har svært ved at tro på den nymfomani som driver Johannes. Mit kendskab til unge præsters levevis under besættelsen er selvfølgelig yderst begrænset, men bortset fra det er Johannes skildret med megen varme og menneskelig troværdighed.