menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Rouletten af Niels Lillelund. - , 1999 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Modige mænd, Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Danmark

Denne bog foregår i: København (Danmark)

En københavnsk Croupier findes myrdet på Casino Royal. Erik Andersen bliver nødt til at trænge ind i spiller-miljøet for at opklare mordet, men det er et farligt sted at opholde, hvis man er svag.


bogomslag
Omslag af:
Erik Crillesen
I det københavnske Casino Royal findes en croupier myrdet og gemt i et skab. Vicekrimikriminalkommisær Erik Andersen får overdraget sagen sammen med sit team. Det ser ud til at være et insiderjob og Erik Andersen mistænker flere af de andre croupiers, men snart findes endnu en croupier myrdet...og så endnu én... Erik Andersen, der er alkoholiker men forsøger at holde sig fra sprutten, bliver nødt til at forsøge at trænge ind i den verden som Casinoet og spillerne udgør - og det lykkes ham - alt for godt. Men kan han også finde morderen ?

Erik Andersen er en troværdig og interessant hovedperson og beskrivelsen af casinoet og hvordan spillet nærmest suger spillerne ind i en anden verden hvor de glemmer tid, sted og ikke mindst den almindelige fornuft er fremragende. Alligevel må jeg indrømme at jeg kedede mig lidt af og til, når jeg ikke lige var med Erik Andersen på Casino, måske fordi flere af de andre personer er knap så godt beskrevet, f.eks. synes jeg beskrivelsen af morderen er lidt svag og pap-agtig.


Af Sofie Fredborg (02.03.2003)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Sofie
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden