![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Skud i blinde af Dick Francis. - , 1991(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England John Kendall siger ja til lidt mere end han er klar over, da han påtager sig at tage ud på en stor engelsk gård og skrive ejerens biografi. Snart er han vidne til et mordforsøg og står så selv for tur ![]() Omslag af: Ukendt John Kendall har droppet sit job for at hellige sig arbejdet med sin anden roman. Men pengene er ved at være små, han har ikke råd til at opvarme det lille loftværelse han skriver på ordentligt og han lever på et absolut eksistens minimum med mad-rationer. Hos sin litterære agent møder han en galop-træner som gerne vil have skrevet sin biografi. John ved ingenting om engelsk Galopsport og han har aldrig skrevet en biografi før. Men da træneren tilbyder ham et rimeligt beløb for at skrive biografien, samt ikke mindst kost og logi i den periode han skriver den i, slår han til. Hans litterære agent er forfærdet og prøver på alle måder at få ham fra ideen. Men John fryser og er sulten, så han tager jobbet trods alle advarsler. Det varer dog ikke lang tid før han begynder at fortryde sin beslutning. I denne roman er Dick Francis gået tilbage til sine egne rødder og har valgt en skønlitterær spændings-forfatter som hovedperson og et engelsk staldmiljø, som stedet hvor det hele udspiller sig. Det kan man mærke ved at beskrivelsen af begge dele er næsten endnu mere gennemsyret af forståelse og kærlighed end ellers, hvilket virkelig siger noget når vi snakker om Dick Francis. Morderen står måske så til gengæld en lille smule svagere end normalt, men resten af romanen er også helt i top, med masser af spænding. Så det er en spændingsroman der er værd at anbefale. Af Sofie Fredborg (09.03.2003) Andre bogomtaler af Sofie |
