![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Det ligger i blodet af Reginald Hill. - , 1993(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Humoristiske, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: Luton (England) Herlig sjov og grotesk krimi ![]() Omslag af: Axel Surland Reginald Hill, som også har skrevet den mere klassiske krimiserie med detektiverne Andy Dalziel og Peter Pascoe, har her skrevet en krimi med en noget anden type hovedperson. Joe Sixsmith er tidligere maskinarbejder, ikke ret høj, sort og ikke jordens mest begavede privatdetektiv. Men han har hjertet på rette sted, gode venner, en klog kat og ikke mindst masser af held. Joe har nærmest valgt sit nye job i trods mod sit tidligere meget mere velordnede liv, på maskinfabrikken Robco, en af byens store arbejdspladser, der nu er nedlagt. Bogen foregår i Luton, der er en engelsk industiby præget af arbejdsløshed, racisme og bandevold. Trods de alvorlige undertoner, er bogen meget morsom, ikke mindst på grund af de mange herlige personager og den ironiske tone. F.eks. da Joe forsøger at forklare en udenlandsk kunde, hvor rådgivningscenteret for indvandrere ligger, men finder ud af at hun har boet i Birmingham i 15 år. Trods Joes manglende detektivevner, har han ikke problemer med at få opgaver. Især vennerne Merv (Nu Taxachauffør, tidl. Robco-medarbejder) og Butcher, der er en kvindelig advokat, som driver et rådgivningscenter for mindrebemidlede hjælper så godt de kan. I løbet af denne første bog er han indblandet i et italiensk familiemassemord, en sag om Voodoo og en om narkosmugling, så der mangler heller ikke action i bogen. Af Sofie Fredborg (26.04.2003) Andre bogomtaler af Sofie |
