Fuglegården er en uhyggelig og grum krimi om børn der svigtes af forældre, mænd der er mistænkt for pædofili, seksuel misbrug af drenge og en kriminalpsykolog der skal finde sig selv.

Med Fuglegårdens temaer er det bestemt ikke hyggelig læsning der er lagt op til. Bogen er skræmmende, men samtidig velskrevet og medrivende. Politiets kamp at få reddet flere drenge fra døden er prisværdig, men hvilket liv reddes de til?

Fugle spiller en stor rolle i J. Wallis Martins krimi. Fugle er nemlig bindeleddet mellem drenge og mænd. Fugle bruges som belønning når drengene har været artige eller gode.

Men nu må jeg hellere komme til lidt konkret om selve handlingen: kriminalinspektør Parker arbejder hos politiet i Manchester og har gennem flere år ledt efter drengen Gary. Nu er drengen Joseph også forsvundet. Da man i en nærliggende skov finder et stillads, hvorpå skellet af en dreng findes må Parker interessere igen samle sig om de tidligere mistænkte Moranti og Roly.

Drengen Brogan arbejder hos Moranti, der har en lille butik på Bazaren. Moranti sælger fugle og tager en dag Brogan med til sin ven Roly, der har Fuglegården i en kondemneringsmoden ejendom.

Brogan er svigtet af sine forældre og vil betydelige hellere være sammen med Roly end gå alene hjemme.

Politiet overvåger Moranti og Roly. Da de ser at Brogan kommer i Fuglegården opsøger Parker Brogan og forbyder ham at komme i Fuglegården. Brogan hører venligt på Parken, men hvor skal han ellers gå hen, når nu Roly er den eneste voksne der viser ham interesse.

Sideløbende med historien om Fuglegården følges kriminalpsykologen Murray Hanson. Hanson er ikke specielt vild med at komme til Manchester, hvor hans ægteskab led skibsbrud. Hanson er usikker på om han stadig elsker sin kone. Efterhånden oprulles Hanson tidligere liv for os og det er bestemt ikke problemfrit.

Trådene samlet efterhånden til at klimaks i Fuglegården, hvor det sandheden endelig afsløres.