McBain i 1950’erne var god. Det er en underholdende krimi der ikke er så makaber som senere i serien.

Bert Kling er gadebetjent i byen. Han opsøges af sin gamle skolekammerat Peter Bell, der fortæller at hans svigerinde, Jeannie Page hænger ud med nogle skidte fyre. Kling taler med Jeannie, men hun har intet til overs for ham.

Et par dage efter findes Jeannie myrdet og Bell opsøger Kling for at få ham til at undersøge sagen. Kling går nødig ind i sagen og har da også en sammenstød med mordkommissionen, der bestemt ikke mener at en gadebetjent skal blande sig i deres arbejde. Det bliver dog Kling der i sidste ende får fat i sandheden om Jeannie Pages død.

Imens hærges byen af en tasketyv der går hårdhændet til værks, hvis ikke tasken afgives frivilligt. Umiddelbart står Hal Willis og Roger Havilland på bar bund. Da opmærksomheden efterhånden samles om sagen, beslutter Willis og Havilland at sætte en lokkedue på sagen.

Det bliver Eileen Burke der skal agere lokkedue. Willis følger efter Eileen men formår ikke at afværge et overfald. Eileen får dog fat en et spor og alt bliver opklaret inden hovedpersonen i Station 87 kommer tilbage fra bryllupsrejse.

De gamle Station 87 er klar de bedste. Dette var McBains anden krimi og Station 87 og som stor favorit af Steve Carella savnes han selvfølgelig. Men det er pudsig at læse om Bert Kling for første gang og hvordan han bliver detektiv af 3. grad.