![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Sirenernes sang af Val McDermid. - , 1997 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Vold og massemord Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: Bradfield (England) En række maltrakterede mandlig lig findes smidt rundt om den engelske by Bradfields bøssemiljøer - en massmorder er på spil !
![]() Omslag af: Joyce Grosswiler I den engelske by Bradfield, finder man en række nøgne maltrakterede mandelig. De er alle smidt af i homosexuelle miljøer. Mange inden for politiet i området tror der er en sammenhæng og pressen syder af ophidelse over "Bøssemorderen". Men den ledende kriminalinspektør bliver ved med at benægte at der er nogen sammenhæng mellem mordene overhovedet. Carol Jordan, der tager sig af efterforskningen af to af mordene er meget irriteret over hans tydeligt homofobisk begrundede beslutning. Hun beslutter selv af finde ud af om der er en sammenhæng og indhenter materiale fra de andre undersøgelser, selvom det er et stort arbejde. Heldigvis er Vicepolitimesteren enig med hende og han gennemtrumfer at få samlet et hold til en fælles undersøgelse. Han beslutter også at bede om hjælp hos kriminalpsykologen Tony Hill, og gør Carol JOrdan til forbindelsesled til ham. Politiinspektøren gør hvad han kan for at miskreditere både Carol Jordan og Tony Hill. Men de er heldigvis et stærkt team i jagten på den yderst intelligente massemorder. Det hele bliver dog noget kompliceret af at de er tiltrukket af hinanden, for Tony Hill har sine egne private dæmoner at slås med, som ikke gør et almindeligt kærlighedsforhold muligt. Fantastisk spændende krimi-thriller af den psykologiske slags, hvor vi kravler ind i psykopatens hoved og oplever hans skræmmende, men mærkeligt logiske tankegang. Tony Hill er i sig selv et interessant bekendtskab, med en sammensat og meget spændende personlighed. Helt klart en anbefaling værd. Af Sofie Fredborg (12.09.2003) Andre bogomtaler af Sofie |
