![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale En forpestet tid : det femte Owen Archer-mysterium af Candace Robb. - , 2003 (dansk udgivelsesår) Genrer: I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: York (England) Pesten hærger i York i det Herrens år 1369, men folk med tilknytning til St. Leonard-hospitalet dør også af andre og mere voldelige årsager. Owen Archer må træde hjælpende til. ![]() Omslag af: Jørgen Sparre Dette er den femte kriminalroman i serien om den enøjede bueskytte Owen Archer. York er ramt af pest, og dødsklokkerne ringer dagligt. Samtidig omkommer flere af St. Leonard-hospitalets pensionærer ved brand og overfald, og der er en mulig sammenhæng med en række tyverier fra hospitalet samt rygterne om dettes dårlige økonomi. Hospitalets forstander låner Owen Archer, der kun modvilligt træder til og dermed overlader det til Lucie og hendes assistent at betjene de mange borgere, der ønsker at beskytte sig mod pesten. Begge savner de deres børn, der er sendt på landet for der at undgå smitte. Det viser sig, at sagen er mere speget end man først antager, og forgrener sig langt bort i både tid og sted. Sideløbende med Archers undersøgelser følger vi den nyligt forældreløse og lidet elskelige Alisoun, hvis ejendele vækker en vis opsigt. Da Archer har afsløret det djævelske komplot, der ligger bag forbrydelserne, kan han lettet vende hjem til apoteket, hvor han genforenes med hele familien, da pesten er ved at drive over, og børnene er kommet hjem. En meget velskrevet roman, der sagtens kan læses uafhængigt af de øvrige. Den afsluttes af et interessant kapitel om det engelske hospitalsvæsen i det 14. århundrede. Af Marit Haugaard (02.10.2003) Andre bogomtaler af Marit |
