menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Røde ulv af Liza Marklund. - , 2003(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Samfundskritiske, Skandinavisk, Storpolitiske, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Sverige

Denne bog foregår i: Stockholm (Sverige)

Det var med stor spænding denne roman skulle læses. Ville min forbehold overfor Primetime bliver yderligere bekræftet eller ville Liza Marklund går nye veje?


bogomslag
Omslag af:
Brandtdesign
Vi er nu endelig nået efter Nedtælling og Annika Bengtzon er dybt mærket af gidseltagningen i tunnelen. Annika har kun arbejdet i få måneder og er allerede meget engageret i at skrive om alle mulige terrorhandlinger. Hun er i gang med at undersøge en mystik terrorhandling i 1969 på en svensk militærbase. Annikas chefredaktør Schyman er efterhånden lidt træt af at Annika ser terrorister overalt og han sætter hælene i. Hun må ikke mere skrive om terrorisme.

Annika er ligeglad og melder sig syg. I stedet begynder hun at undersøge et mord som hun tror har forbindelse med terrorhandlingen i 1969. Annika mistænker forskellige personer og får på et tidspunkt nogle interessante informationer om en minister.

Samtidig går det godt for Thomas i Kommunernes Landsforening. Har arbejder tæt sammen med en kollega og på et tidspunkt ender de i hendes lejlighed. Affæren er en realitet og da Annika på et tidspunkt finder ud af dette sætter hun sin egen hævnakt i gang.

Liza Marklund er ikke tilbage i samme stil som Nedtælling. Modsat er romanen heller ikke så dårlig som Primetime. Heldigvis overdrives forholdet mellem Annika og Thomas ikke, men tresser-terrorismen er tæt på at blive for meget. Til gengæld er der nogle spændende episoder, således at man bærer over med og hurtigt får læst dette femte bind i serien om Annika Bengtzon.


Af Per Kjær (11.10.2003)

Denne bog er også omtalt af: Lone

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden