menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Testamentet der dræbte af Else Fischer. - , 1958 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Stærke kvinder/femi-krimi

Denne bog foregår i: Danmark

Henriette Fram dør og efterlader sig mange penge. Snart er arvingerne i oprør for der er tvivl om hvem som skal arve og hvem der skal udlukkes.


bogomslag
Omslag af:
Ukendt
Bonnie skriver en artikel til avisen om dødsfaldet og hendes bil saboteres på hjemvejen. Heldigvis får hun hjælp af kollegaen Morten. Han kommer også til hjælp da hun slås ned i haven. Morten beslutter at overnatte og i de næste dage oprulles familiens situation. Der er ikke mange penge og alle har stort set et motiv til at myrde Henriette.

Dagen efter findes familiens kok død i kælderen, og Morten er sikker på nogen vil myrde Bonnie.
Rundt om familien er desuden lægen Steffen og sagføreren Gregers. Men har de noget at vinde ved sagen?

Bonnie forsøges myrdet igen, en aften hun er på stranden, men redder sig selv og snart er hun så angst for alle at hun end ikke tør stole på Morten.
Da testamentet læses op får alle i familien del i pengene og lige pludselig er Morten mistænkt da han er en ukendt arving. Desuden er husets datter forsvunder og alle tror hun er stukket af med sin kæreste Herbert, men det viser sig ikke at være sandt. Rita er forsvundet. Gregers prøver med alle midler at skyde skylden på Morten, og han tages med til afhøring af politiet. Imens er Gregers og Bonnie alene i huset.
Her kan Gregers ikke lade være med at afsløre sig selv som morder. Samtidig har Bonnies tante og fætter opdaget den rette sammenhæng, om Rita som har bedraget familien.

En klassisk krimi hvor alle personer er samlet stort set hele tiden, og der skal et par kloge unge mennesker til at opklare sagen. Det er en dejlig bog en regnvåd vinterdag.



Af Lone Pedersen (29.12.2003)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden