![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Tyrkernes gade : kriminalroman af Flemming Jarlskov. - , 1990 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Samfundskritiske, Skandinavisk Denne bog foregår i: Danmark Denne bog foregår i: København (Danmark) I Carolinegade er mange butikker overtaget af indvandrere, hvilket danskerne i gaden er vrede over. Da en tyrkisk grønthandler findes myrdet tilspidses situationen. ![]() Omslag af: Poul Lange Privatdetektiven Carl Koch får til opgave at overvåge en række butikker i centrum af København, for at finde ud af hvem det er der begår hærværk mod de danske forretninger. Kvarteret emmer af race-uro mellem danskere og indvandrere og Carl Koch er noget moralsk betænkelig over opgaven, da han fornemmer lynch-stemning fra sine danske kunder. Men da han ikke har haft en sag i lang tid påtager han sig alligevel opgaven. Men kort tid efter fyrer gruppen ham igen. Dagen efter læser han i avisen at én af hans kunder er blevet arresteret for mordet på en tyrkisk forretningsindehaver. Jeg må med skam bekende at Flemming Jarlskov af en eller anden mystisk grund ikke var mellem de danske krimiforfattere jeg havde læst noget af i forvejen. Desto størrer og mere glædelig var overraskelsen også. "Tyrkernes gade" er en god og gedigen krimi, med en spændende handling, et dejligt sprog og "noget på hjerte". Jarlskov har formået at oversætte den klassiske hårde krimi til københavnsk på fineste vis. Af Sofie Fredborg (17.02.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
