Flot debut af Birgitte Jørkov. Spændingen er i top og undervejs underholdes man med historiske data om romersk kunst.

Helene er ikke kun navnet på en lille figur udskåret i elfenben, men også navnet på krimiens kvindelige hovedperson. Helene er midlertidigt ansat på Nationalmuseet og beslutter sig for at hun vil være en berømt arkæolog.

Hun låner ”Den skønne Helene” og bringer figuren til Rom, hvor eksperter undersøger figuren. I Rom blev ”Den skønne Helene” flere gange forsøgt stjålet men Helene klare at bringe den tilbage til København. Undervejs havner hun dog i forkert hotelseng, men nogle forviklinger til følge.

Da hun vil levere figuren tilbage til Nationalmuseet overraskes hun af chefen. Det kommer til skænderi og det ender med at chefen falder ned ad en trappe og brækker halsen. Helene bliver midlertidig ansat men oplever at hendes liv bliver invaderet af en italiener. Italieneren slår sig ned i hendes lejlighed og det går hurtig op for Helene at han har tænkt sig at blive i hendes lejlighed indtil hun har lånt ”Den skønne Helene” med hjem, således at der kan laves en tro kopi af kunstgenstanden.

Efterhånden som bogen skrider frem sker der hele tiden nye forviklinger således at Helene efterhånden ingen udvej kan se. Hendes kollega slås ihjel for at dække over Helene og efterhånden ved Helene hverken ud eller ind.

Helene ønsker sig brændende en karriere indenfor arkæologien og tager til London for at fortæller om sine videnskabelige opdagelser. I London opsøges hun igen at denne kunstmafia, der beordre hende til at forsætte hendes gerninger. Helene for uventet hjælp.

Underholdende og nervepirrende godt skrevet plot. Jeg nyder de små historiske vink og glæder mig over at Else Fischer ikke har levet forgæves. Min eneste anke mod bogen er at slutningen er for letkøbt. Eller for utroværdig om man vil. Jeg tror bogen havde stået stærkere i min bevidsthed, hvis der ikke havde været en lykkelig slutning for Helene.