Rend mig i malerierne er en amerikansk Olsen Banden, hvor alt der kan gå galt også går galt. Det er god humoristisk og kriminel underholdning.

Dortmunder og hans bande begår i deres fjerde eventyr tyveri indenfor kunstverden. Dortmunder skal stjæle et dyrt forsikret maleri, hvorefter ejeren skal hæve forsikringssummen. Dortmunder vil herefter blive 100.000 dollars rigere.

Dortmunder kan ikke lade en sådan chance gå sin næse forbi og snart er planlægningen i fuld gang. Men allerede under indbruddet går det galt. Dortmunder må gemme sig i en elevatorskakt, mens hans bande stikker af med malerier. Ud over Dortmunders problem med at komme uset ud, kommer Westlakes humor tydeligt til udtryk i den samtidig scene der udspiller sig i et hotel i nærheden. Resten af banden er flygtet denne vej og bliver samme med nogle skotter indblandet i en kæmpe slagsmål, hvorunder maleriet bliver brugt som kølle. Senere viser det sig at Tiny, der selvfølgelig er en kæmpe, har tabt maleriet. Maleriets ejer har hyres en lejemorder der skal myrde Dortmunder, hvis ikke han aflevere maleriet når forsikringssummen er udbetalt, skal der skal sikkert ikke megen fantasi til at forestille sig hvor gal Dortmunder bliver da han hører om dette problem.

Heldigvis kan forsikringssager trække i langdrag, så Dortmunder hyrer en maler til at male en kopi. Maleren har tidligere malet 20$-sedler men blev opdaget.

Da maleri og pengene endelig skal udveksles efter omkring 5 måneder går det selvfølgelig galt igen. Der sker et nyt røveri og både maleri og penge bliver stjålet. Herefter går det over stok og sten og efter en tur omkring London ender hele historien i Skotland.

Det er en underspillet humor der er i Westlakes bøger om Dortmunder og hans bande. Det er en form for galenhumor, hvor er hele tiden sker nye forviklinger som banden skal klare sig ud af. Selv om man griner at alle bandens besværligheder har man også ondt af Dortmunder. Det er synd for banden at de efter så megen besvær ikke får noget ud af deres forbrydelser.