![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mick slået ud af David Hume. - , 1940 (dansk udgivelsesår) Genrer: Privatdetektiver Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Et slot hjemsøges af forfærdelige lyde gennem natten, så tjenestefolkene flygter. Mrs. Graham tilkalder Mick Cardy, som sammen med sin far går i gang med opklaringen. ![]() Omslag af: Ukendt Mick overtaler tjenestefolkene til at blive et par dage mens han tager sig af opklaringen. På slottet bor desuden mrs. Grahams datter og svigersøn, samt en af hendes nevøer. De bliver også, men modarbejder Mick i hans opklaring. Micks kuffert gennemsøges og hans pistol stjæles, så da han tilkalder sin far medbringer han nye forsyninger. Da Mick og hans far strejfer rundt i nabolaget opdager de en vandmølle og træffer bestyreren som er en meget vred mand. Mick vil gerne ned i tunnellerne under mrs. Grahams slot, så en aften går Mick ned i gangene og finder her forklaringen på de forfærdelige lyde og afslører familiens indblanding i historien, men han kan ikke redde slottet fra vandets masser. En med nutidens øjne, lidt tam og forudsigelig fortælling, men Far til fire er vældig optaget af den på sin ferie. Af Lone Pedersen (29.06.2004) Andre bogomtaler af Lone |