![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale I indviet jord af Ian Rankin. - , 2004 (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Politiarbejde, Storbyjunglen Denne bog foregår i: Skotland Denne bog foregår i: Edinburgh (Skotland) Kriminalkommisær Rebus er denne gang midt i en sag, som muligvis har rødder 200 år tilbage i den Skotske historie, men hvor der også bliver brug for det allernyeste teknologi. ![]() Omslag af: Joyce Grosswiler Denne gang er kriminalkommisær Rebus sat på en sag om en ung rig studerende der er forsvundet sporløst i Edinburg. Gill er blevet ansat som den nye chef for afdelingen og lægger afstand til sit tidligere forhold til Rebus. Samtidig forsøger hun at styre både ham og resten af personalet med hård hånd. Men Rebus er selvfølgelig ikke så let at styre. Både Rebus og Siobhan Clarke (som vi også tidligere har mødt) har fundet nogel lidt specielle spor, som de forfølger trods Gills skepsis. Begge kommer snart noget længere ud end de kan bunde, men giver selvfølgelig ikke op. Persongalleriet omkring Rebus har fået noget mere plads i denne nye Rebus-historie. Så meget plads at der faktisk kan trækkes linier til den skandinaviske politikrimi ala sjöwahl-Wahlöö. Men det gør bestemt ikke noget. Rankin er fantastisk god til personbeskrivelser og handlingen er lige så nervepirrende spændende som altid. Selvom Rankins hårde og mørke Edinburg er trukket en lille smule i baggrunden, fungerer det stadig som en flot baggrund. En supergod krimi - der helt klart er værd at læse. Af Sofie Fredborg (05.07.2004) Andre bogomtaler af Sofie |
