En krukke som er fra år 200 f.Kr. udgraves og det viser sig den indeholder inskriptioner som kan vende op og ned på hele verdenssamfundet.

Krukken stjæles umiddelbart efter Cristina har udgravet den da der allerede er en rig bagmand som står klar til at indlemme den i sin private samling. Desværre dør tyven snart efter, uden at fortælle hvor krukken er. men Cristina og hendes kæreste, museumsinspektøren Giancarlo, finder dog de mange penge tyven fik og det betyder de snart jages både af politiet og Broderskabet.


Den rige bagmand ødelægger ved et uheld krukken og finder nogle hemmelige inskriptioner som har for mange penge, får analyseret af en amerikansk professor. Han kan fortælle at det sandsynligvis hører med til de 10. bud, altså måske er det 11. bud. Rigmanden samler derfor en international gruppe af professorer i Schweiz for at afgøre fundet endeligt.


Men i Italien er der går storpolitik i sagen, og Giancarlo mistænkes for at være indblandet i affæren. Han prøver dog selv at opklare sagen, men må snart indrømme politiet er effektive. Men han har selv en stor loyal familie, så han er mand for at sende kæresten Cristina og fætter Tonino til Schweiz for at hente krukken. Imens vil han selv afleverer pengene til den oprindelige køber. For de to har lavet en aftale om at sagen nu skal lukkes med mediernes hjælp. Men den overivrige detektiv fra forbundspolitiet vil ikke give op, hvilket fører ham ud i store problemer.


Denne roman følger pænt i sporet på andre romaner som kommer for tiden, dvs. det vi kunne kan kalde videnskabs-mysterier. Og som sådan fungerer den udmærket. For den almindelige krimilæser vil der ikke være fart nok i bogen, men det er en spændende teori som kommer frem i bogen.