11. september look-a-like i romanform. Det er nervepirrende og spædende læsning. En ny Tom Clancy.

Er du til Tom Clancys bøger om Jack Ryan er Genopstandelsens dag bestemt noget for dig. Ligesom Clancy er det en stor roman – omkring 800 sider – og man følger de implicerede fra først til sidst, således at man som læser også delvis ved hvad fjenden gør. For Meade afslører selvfølgelig ikke alt.

Min største anke mod romanen er dens kronologi. Vi springer frem og tilbage i tiden – ofte kun få minutter selv om vi er i samme by: Washington. Der er ingen tvivl om at forfatteren bruger dette middel til at gøre bogen mere spændende, men for mig virker det irriterende.

Når det er sagt må jeg selvfølgelig også fortælle at romanen heldigvis ikke kæler for alle de tekniske detaljer. Det er spændende og udviklingen der driver romanen frem. Handlingen skrider hurtig frem og jeg havde ofte den menig at jeg lige skulle læse et kapitel mere inden jeg skulle sove eller på arbejde.

Hvad handler romanen så om. Forfatteren skriver i sit efterord at romanudkastet var færdigt inden 11. september. USA er nemlig i krise efter at al-Qaeda har placeret en stor mængde nervegas i Washington. Præsidenten får 7 dage til at frigive en række fanger og få trukket alle tropper tilbage fra mellemøsten.

Det går hurtigt op for læseren at der i det hvide hus findes et person der spiller dobbeltspil. Undervejs følges FBI’s forsøg på at finde terroristerne, hvordan Rusland vil bombe al-Qaedas baser i Aghanistan og hvordan præsidenten efterhånden griber efter det sidste halmstrå. Alt i alt meget nervepirrende læsning.