Måne måne er en fantastisk roman om en kvindes kamp for at blive i virkeligheden. Bogen bevæger sig på grænsen og man bliver som læser hurtig fanget ind i historien.

Den unge scripter Helle har succes i Paris. Hun har en fantastisk hukommelse, hvilket selvfølgelig er meget gavnligt i hendes fag. Da hendes far ligger for døden kontaktes hun af sin tvillingesøster. Søsters bor ligesom resten af Helles familie i Danmark. Helle og Pia skændes og man fornemmer som læser at der ligger mere bag Helles uvilje til at se sin far på dødslejet.

Helle møder den charmerende Marcel og sammen forsøger de at gøre Helle mere fri. De udgiver sig for posedame og –mand, fotograferer en luder mens hun sutter den af på en mand. I det hele tager sætter Marcel Helle på forskellige prøver. Denne del af Måne måne minder mig og det uhyggelig gyser ’Nattevagten’ af Ole Bornedal, hvor vennerne hele tider sætter hinanden på farligere og farligere prøver. Samtidig begynder Helle at få mystiske beskeder via Messenger og der dukker pludselig et meget ubehageligt videobånd op.

Efterhånden begynder Helle at være dybt afhængig af Marcel og spørgsmålet melder sig da også hurtigt: giver disse prøver Helle hendes frihed?

Da faren dør drager Helle endelig til Danmark og konfronteres med sit frygtelige barndomshjem, hvor alt selvfølgelig er pænt på overfladen…

Undervejs i romanen giver Helle os i tilbageblik indtryk af forskellige begivenheder i familiens liv som har gjort Helle til den person som hun er i dag.

Månen spiller også en central rolle i romanens univers.

Romanen er efter min menig bedre en Langstrups ’Stikker’ fra 2003, selv om slutningen går for hurtig efter min smag.