I første roman om Robert Langdon spiller Vatikanet en altafgørende rolle for romanen plot. Det er nervepirrende og spændende så romanen er hurtigt læst trods sine næsten 450 sider.

Et farligt stof – antistof – stjæles fra CERN. En kvindelig forsker, hvis far blev myrdet for at få fat i stoffet sendes sammen med vores helt, Robert Langdon, til Vatikanet for at finde antistoffet inden for 24 timer, således at den katolske kirke kan overleve.

Hvis man kan acceptere disse præmisser – og hvorfor skulle man ikke det? er man allerede godt i gang med en spændende og mystisk info-thrillers a la ’Da Vinci mysteriet’.

Dan Browns første roman er på flere måder fuldt ud på højde med ’Da Vinci mysteriet’. Men på et afgørende punkt halter romanen: slutningen. Jeg skal ikke her går i detaljer med slutningen, men blot fortælle at nerverne er mere tyndslidte tidligere i romanen og at romanen inden for sit eget univers ikke hele tiden er helt forståelig. Romanen bliver for fantastisk og bryder sin egen ramme, således at man som læser ikke kan tro på slutningens mirakler, trolddom eller videnskab.

Når dette forbehold er taget, skal det ikke være nogen hemmelighed at romanen hører til blandt de bedste spændingsromaner jeg har læst i 2004 og at jeg glæder mig usigelig til næste bind i serien.

Info-thrillers, som på flere måder forsøger at oplyse læseren mest man læser, er kommet for at blive. Vi har allerede set de første andre eksempler ligesom man vel også til dels kan sige at John Dunning har begået et par romanen i denne genre.