![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Økseskibet : en Nina Portland-thriller af Jens Henrik Jensen. - , 2004(1), 2005(4) (dansk udgivelsesår) Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark, England, Skotland Denne bog foregår i: London (England), Esbjerg (Danmark) Da Nina ser et billede som har forbindelse med en gammel sag fra Esbjerg, kan hun ikke lade sagen falde. Det viser sig der er to andre parter som er meget interesserede i hendes opklaring. ![]() Omslag af: Lotte Lambæk Nina er besat af en 10 år gammel sag om et skib hvor en sømand var anklaget for at have myrdet hele besætningen. Han blev frikendt pga manglende beviser men Nina kan ikke slippe sagen. Under et kursusophold i Estland bruger hun derfor tiden på at opspore sømanden, men bringer derved sig selv i stor fare. Tilbage i Esbjerg kan Nina ikke lade sagen falde og da hun begynder at grave dybere i sagen, må hun rejse til London. Derved kan hun også få forsket i sagen om sin søns far som er englænder. Nina får kontakt med en tidligere ansat i den britiske efterretning, som dog snart myrdes. Men Nina er allerede på vej til Skotland og får her en del af historien om sin søns far. Det bringer hende tilbage til Esbjerg men sagen slutter ikke her. For den østeuropæiske mafia vil hende til livs da de mener hun ved for meget. Nina får hjælp af sin onkel fra Fanø og de opdager ikke Nina bliver overvåget af den engelske efterretningstjeneste. For englænderne var involveret i sagen om det tomme skib 10 år forinden. Sagen bliver mere og mere farlig for Nina men hun får hjælp fra uventet side og de løser sagen på en måde så alle involverede kan være tilfredse. Hvad Nina ikke ved før sent i opklaringen, er at hun er involveret med vilje fra englændernes side. De håber hun vil rode så meget op i sagen, at englænderne selv kan finde en løsning på tidligere tiders fejltagelser. Dette er en fantastisk dansk spændingsroman i fin international stil. Plottet er måske en anelse fantasifuldt men det er samtidig med til at sætte rigtig gang i fortællingen så kom bare med mere om Nina og hendes hverdag i Esbjerg. Af Lone Pedersen (01.04.2005) Denne bog er også omtalt af: Per Andre bogomtaler af Lone |
