![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Blodskyld af Åsa Larsson. - , 2004(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Samfundskritiske, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Sverige Denne bog foregår i: Kiruna (Sverige) Rebecka må tilbage til sin fødeegn i Kiruna da chefen beder om hjælp. Hun er stadig sygemeldt men ender med at involverer sig i beboerne, og bliver derved en katalysator for en morder. ![]() Omslag af: Henrik Koitzsch Rebecka er psykisk ude af balance selvom det er to år siden mordet på den religiøse leder i Kiruna. Hun presses til at tage med på en firmaudflugt , men ender med at flygte. Hun kontaktes dagen efter af sin chef som skal til Kiruna og tale med en præst. Rebecka er meget indesluttet på turen og reagerer først da det åbenbares at den lokale kvindelige præst er blevet myrdet. Meget lig den sag Rebecka var involveret i to år tidligere. Politiet arbejder da også ud fra en hypoteses om en copycat. Rebecka indlogerer sig i udkanten af byen hos et yngre par, og får snart et job som opvasker hos dem. Lige til den dag hendes fortid kommer frem i åbent lys. Så flygter hun igen, men ender denne gang i farmors hus, som hun begynder at rydde op i. Med sig har hun den tidligere betjent Lars-Gunnars retarderede søn, Nalle. Politiet famler rundt da alle i landsbyen holder meget tilbage om præsten Mildred, som bestemt ikke var lige vellidt af alle. End ikke hendes kolleger syntes om hende, men de lokale kvinder var begejstrede. Mildred var i åben kamp med mange inkl. den lokale mandschauvinistiske jagtklub, men hun havde også sine hemmeligheder. De fortælles sideløbende af en ukendt fortæller, som jo tættere vi kommer afsløringen, åbenbarer sig selv. Igen en uovertruffen fortælling fra denne unge svenske forfatter. Hun kender egnen og befolkningen og fortæller meget levende om dem alle. Vi føler med den syge Rebecka, og der er heldigvis håb for hende. Så kom bare med flere bøger fra Kiruna. Af Lone Pedersen (05.04.2005) Denne bog er også omtalt af: Sofie Andre bogomtaler af Lone |
