Liget af den nyskilte Jacob findes i et sommerhus, og snart efter findes hans forældre også døde. Deres computere er ødelagt, men er motivet til mordene sataniske som alle tegn i husene angiver?

Jacob Schyttelius var nyligt blevet skilt og flyttet tilbage til sin fødeegn. Han arbejde på det lokale gymnasium, og var i gang med at samle sit liv op igen. Han arbejdede tæt sammen med sin far på et hjælpeprogram i Afrika.
Jacobs far var præst og levede sammen med sin psykisk syge kone i nærheden af Jacob. Men hvorfor er der på begge mordsteder tegnet djævelens symbol?


Gruppen af politifolk som sættes på opgaven er den velkendte fra de tidligere romaner fra forfatteren. Irene Huss og kolleger med deres nærmeste chef aktivt i spidsen. For han er fætter til Jacobs chef og kendte i sin ungdom familien Schyttelius.
Politiet går i gang med en opklaring men sørger straks for Jacobs søster, Rebecka, i England får beskyttelse da man frygter det er en morder som vil udslette hele familien. Hun bliver meget nedbrudt af meddelelsen om familiens død, så hun indlægges på et hospital. Her beskyttes hun effektivt af sin forretningspartner og sin læge. Men politiet kan ikke tale med hende.


Det er svært at finde en forklaring på mordene, og afhøringen af det samlede personale bringer ikke meget nyt frem som kan bruges i mordsagen. Det bringer dog interne stridigheder op til overfladen i præstegården, ligesom Irene får kontakt med en kvinde som har kontakt til en anden verden.
Der findes ikke rigtig nogen sammenhæng med en tidligere nedbrænding af en kirke, og både præstens bolig samt Jacobs angiver ikke noget motiv. Det betyder Irene og kolleger presser voldsomt på for at tale med Rebecka hvilket betyder en rejse til London.


Her møder hun sin engelske kollega Glen og de to falder snart i hak. Via flere samtaler med Rebecka anes et motiv, men inden Irene og kollegerne kan forfølge sporet længere kidnappes Rebecka af sin forretningspartner. Det bringer sagens rette motiv og forklaring på begge mordene helt frem i lyset og får samtidig en fatal slutning for det unge par.


Forfatteren er tilbage med et emne som åbenbart optager svenske krimiforfattere meget i disse år. Drab på kirkelige personer, da dette er den anden roman indenfor kort tid som behandler dette emne (se Åsa Larsson: ”<a href="bogomtale.asp?nr=365">Blodskyld</a>”, ”<a href="bogomtale.asp?nr=313">Solstorm</a>”).
Samtidig berøres et meget ømtåleligt emne på en flot måde så man føler med begge de unge mennesker.
Det er som altid en fornøjelse at læse Helene Tursten selvom hun ind imellem fanges lidt for meget af småhistorier undervejs. Hun fortæller i et levende sprog og om en hverdag som vi alle kender. Job og familie kan være svære enheder at få til at passe sammen. Og når ens hun ikke kan lade naboens kat være i fred, må man jo gøre bod for dens unoder. Alt sammen fortalt i en vedkommende tone