menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Marekors af Jo Nesbø. - , 2005 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Politiarbejde, Skandinavisk

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Filmisk og skræmmende roman om magtmisbrug og kampen mellem retfærdigheden og fascisme eller narcissisme. Jo Nesbø har skrevet en underholdende og spændende roman om mord i teaterverden.


bogomslag
Omslag af:
Henrik Koitzsch
Marekors er Jo Nesbø nyeste krimi om den norske kriminalinspektør, Harry Hole. Harry er denne gang tættere på fyring end nogensinde før, men ender da med en afklaring af forholdene til sit arbejde og sit forhold til Rakel.

Romanen udkom på dansk ved startskuden på krimimessen i Horsens, hvor også Jo Nesbø var gæst. Det var en meget veltalende og underholdende Jo Nesbø der her fortalte om sin hovedperson og om Marekors.

I korte træk handler Marekors om en succesrig kvindelig skuespiller der forsvinder. Hendes mand melder hende allerede savnet efter at hun kun har været væk et par timer. Harry bliver bedt om at undersøge sagen. Da skuespillerinden ikke umiddelbart findes, men hendes ene finger pludselig dukker op hos politiet sættes Harry og hans ærkerival Tom Wahler på sagen sammen.

Der sker selvfølgelig en række mord i romanen. Fælles for alle mordene er at der er skåret en finger af ofrene. Det varer et stykke tid inden Harry kan se en sammenhæng mellem disse fingre og et piktogram der findes på alle mordstederne.

Selve krimigåden er selvfølgelig meget spændende, men der er Harry og Tom indbyrdes forhold bestemt også. Harry leder fortsat efter beviser for Toms fascistiske og enerådige handlinger. Tom kontakter Harry for at få ham ind i sin inderkreds. Harry bliver stillet overfor et ultimatum, hvorfor han umiddelbart siger ja. Men nu er Harry ikke en rådden politimand, så han ligger en plan for at få skovlen under Tom Wahler. Det kikser næsten…

Romanen har en meget filmisk og uhyggelig beskrivelse af ligene og hvordan de forskellige mord opdages. Specielt uhyggelig var min fornemmelsen, da liget i vandsengen opdages. Dobbeltseng, hvor kvinde ligger efter elskov med morderen. Pludselig mærker hun noget i ryggen og som læser er man straks klar over hvad hun nu har fundet. Uhygge af højeste kvalitet.

Jeg glæder mig allerede til at få læst de tidligere bøger af Jo Nesbø, hvor Rødhals netop er udsendt som billigbog.


Af Per Kjær (13.04.2005)

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden