![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Et spørgsmål om skyld af Lesley Horton. - , 2005 (dansk udgivelsesår) Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: England Rukhsana findes myrdet i en park nær sin tantes hjem. Og hendes mand var udstødt af deres familier. Desuden er der den unge Katie og hendes søn samt hendes voldelige bror. ![]() Omslag af: Joyce Grosswiler Rhuksana var sikh og hendes mand er muslim. Et ægteskab som blev fordømt af begge familier. Så voldsomt at de begge er blevet udelukket fra deres familier, undtagen af Amajits fætter. Kommisær John Handford sættes på sagen og han får tildelt en kriminalassistent af pakistansk herkomst. Ingen af de to politimænd er glade for opgaven – Khalid bliver chikaneret på jobbet af kollegerne og har sine egne fordomme overfor det berørte ægtepar. Handford har ikke personligt noget mod Khalid, men tager det som en kritik af sin behandling af en lignende sag for et år siden. Den afdøde var umådelig populær i forbindelse med sit job som sundhedsplejerske og fik tæt kontakt med den unge alenemor Katie og hendes søn. Da Rukhsana er død tager Katie til hendes hjem for at kondolerer og indleder en affære Amajit. Hendes bror har sin egen dagsorden, bla. med at være dørmand men synes overhovedet ikke om søsterens forbindelse med Amajit. Efter et par sammenstød får Handford og Khalid et samarbejde i stand, som langsomt kommer til bunds i sagen. Men ikke uden en eksplosiv afslutning – for hvilken morder vil frivilligt fanges af politiet? Vi stifter her bekendtskab med en ny engelsk krimiforfatter. En forfatter som stammer fra Bradford som måske er den by i England som har den største koncentration af pakistanske indvandrer. Det emne forstår hun at behandle på en fin og meget spændende måde. Der lægges samtidig op til en fortsættelse og det vil være velkomment. En måske traditionel britisk krimi, men med et eksplosivt og interessant plot. Af Lone Pedersen (01.05.2005) Andre bogomtaler af Lone |
