menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Det gyldne snit af Pernille Rygg. - , 2003(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi, Vold og massemord

Denne bog foregår i: Norge

Denne bog foregår i: Oslo (Norge)

Hvor provokerende kan kunsten blive uden at det kammer over? Hvor stort et ansvar har en psykolog for sine patienters handlinger? Det er store spørgsmål, Pernille Rygg tager op.


bogomslag
Omslag af:
Annette Borsbøl/Imperiet
Igi Heitmann er psykolog, gift med fotografen Benny, der af og til klæder sig ud som Bente og mor til datteren Ida. Familien færdes i vovede kunstkredse og er vant til lidt af hvert, men da de - sammen med resten af gæsterne til en fernisering - bliver vidner til et videofilmet mord, ændrer hverdagen sig? For er morderen virkelig Igis klient? Og hvem er det, der er ude efter Igi?

Det gyldne snit er ikke en roman for paranoide sjæle, for basalt set handler den om enhver (kvindes) mareridt: overfald, bortførte børn og så videre i den dur. Uhyggen og spændingen er på plads fra første side, og der er også plads til alvorlige overvejelser om kunst og kunstneres ansvar.

Plottet er måske nok en smule oevrlæsset, men det finder man sig gerne i, for spændingen holder sig til bogens slutning.


Af Nanna Knudsen (14.06.2005)

Denne bog er også omtalt af: Sofie

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden