Flyttemanden Martin bliver bedt om at køre en kiste med et lig for en bedemand, hvis rustvogn er i stykker. Men i sidste øjeblik viser det sig, at liget slet ikke er et lig....

Det måtte jo komme: romanens undertitel er "En H.C. Andersen-krimi". Og persongalleriet er da også sammensat af H.C. Andersen-forskere og H.C. Andersen-entusiaster. Martin bliver hurtigt involveret i rivaliseringen forskerne imellem og bliver selv - ikke mindst på grund af smuk specialestuderende - fanget af H.C. Andersens liv og værk.

Forskerne udryddes på stribe, altimens deres teorier og kæpheste forklares for Martin og læseren. Mangen en gammel traver trækkes af stalden: homo-teorien, kongesøn-teorien, fortællingen om Andersens angst for at blive begravet som skindød... I begyndelsen er det trættende at få gentaget historier og teorier, som har været gennemtærsket i pressen i årevis, men efterhånden breder forfatteren spektret lidt mere ud, og det klæder bogen godt.

Der er ikke rigtig smæk for skillingen, når det gælder spænding, ej heller når det kommer til plottet, der er en smule for rodet til at fungere som egentligt krimiplot. Det kommer sig især af, at forfatteren "snyder" og forholder læseren oplysninger, så der kan ikke rigtig gættes med fra lænestolen.

Forfatteren har tydeligvis et godt kendskab til Andersen-forskningen, og han har et satirisk glimt i øjet, når han beskriver forskermiljøet. Bogen er jævnt underholdende her i H.C. Andersen-året, der har set mange bizarre hændelser, mord dog undtaget. Læs den for satirens skyld, ikke for hverken plottets eller sexscenernes skyld.