Mordet på en sygeplejerske vækker fortidens spøgelser til live på et lille, familieejet privatsygehus i Malmö.

Irene Huss og kollegerne ryster i begyndelsen på hovedet af en gammel sygeplejerskes vidneudsagn. Hun hævder, at det er hospitalets "husspøgelse", Søster Tekla, der har været på spil. Men da både endnu en sygeplejerske er forsvundet og en hjemløs kvinde myrdet, må de alligevel se nærmere på Søster Tekla.

Undervejs har Irene også problemer med datteren Jenny, der har en tendens til at forelske sig i fyre, der får hende lokke ud på de mere ekstreme afveje. Heldigvis er den anden datter og ægtemanden nærmest perfekte, så Jennys udskejelser giver ikke alt for store pletter på familieidyllen.

Plottet i romanen er et godt, gammeldags "whodunit"-plot, og det er udmærket skruet sammen. Tursten er for så vidt også en glimrende fortæller, der af og til er særdeles morsom i små bibemærkninger, og det giver bogen et løft, som den nok kan trænge til. Aldeles kedsommeligt er det nemlig, at læseren absolut skal have at vide a) Hvor høje samtlige personer i bogen er, b)Hvordan hver eneste kop kaffe, Irene drikker, (og det er mange)smager, c)Hvad familien skal have at spise og endelig d)hvor tit hunden Sammie skal ud at tisse. Selv for en inkarneret hundeelsker er det så irriterende, at det til tider overskygger den ellers underholdende handling. En letfordøjelig krimi uden for mange kalorier, men fin til hygge.