![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Hvem så hende dø? af Patricia Moyes. - , 1971 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde Denne bog foregår i: England, Frankrig, Holland Lady Crystal dør på sin fødselsdag, omgivet af familien og inspektør Tibbett. Dødsårsagen angives som naturlige årsager, men Tibbet mener noget andet. Og snart går jagten på en morder Europa rundt. ![]() Omslag af: Ukendt Inspektør Tibbet og hans kone Emmy inviteres til Lady Crystals fødselsdag, da hun er overbevist om hun vil blive myrdet. Da alle er samlet for at give Crystal gaver, smager hun på kage og champagne og dufter til en buket roser hvorefter hun falder død om. Tibbett er overbevist om det er mord, men obduktionsrapporten angiver naturlige årsager. Der er ingen spor af gift, på trods af der er flere muligheder. Det viser sig snart der er mulige mordere blandt arvingerne, for de tre døtre arver hver ½ mill. pund, og selskabsdamen Dolly, arver huset og smykkerne Havens gartneri benytter en farlig gift, en svigersøn er hollandsk rosegartner med adgang til gift, en anden svigersøn er læge i Schweiz dog bortrejst på konference på dagen. Men snart er Tibbett og konen på rejse rundt i Europa for at besøge døtrene og samle spor i sagen. For Tibbett er overbevist om mord, og sammen med den lokale læge sætter han alt ind på at opklare sagen. Det fører dem til Crystals fortid som involverer tuberkulose og en meget skrap behandling som blev givet i efterkrigstiden. Det er en del af løsningen på hele mordaffæren som også inkluderer et mordforsøg på Dolly. Men Tibbett er ikke ansat i Skotland Yard for ingen ting, så han opklare selvfølgelig sagen. Dette er en hyggelig britisk krimi i det velkendte miljø i en lille landsby. Der er et begrænset antal mistænkte og en skarp detektiv til stede ligesom plottet er rigtigt godt. Det er samtidig en meget underholdende krimi som gør, jeg vil kigge efter flere af forfatterens bøger. Af Lone Pedersen (31.07.2005) Andre bogomtaler af Lone |
