menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Bangebuks af Mark Billingham. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår)

Genrer: Lillebyen/Engelsk miljø, Politiarbejde, Storbyjunglen, Vold og massemord

Denne bog foregår i: England

Denne bog foregår i: London (England)

To kvinder bliver myrdet på samme måde, og Tom Thorne og hans hold får mistanke om, at en seriemorder er på spil. Men måske er der mere end én...


bogomslag
Omslag af:
Hege Dalsgaard
Det går hurtigt op for Thorne og co., at der ikke er én men to seriemordere, der arbejder sammen. Sideløbende med efterforskningen følger vi de to morderes fælles barn- og ungdomshistorier og deres tanker som voksne. Uhyggen vokser og vokser, mens efterforskningsholdet roder rundt med private affærer og frygtelige fejltagelser i arbejdet.

Thorne og hans hold er langt fra ufejlbarlige, og deres fejltagelser får voldsomme konsekvenser. Det bidrager til den uhygge, der er til stede fra første side, og som næsten kan give læsren mareridt om natten.

Mark Billingham er velskrivende og får på trods af uhyggen også indimellem luftet en sort humor og begavede betragtninger over livet.

Bangebuks fik i 2003 årets Sherlock Award for bedte engelske krimi, og det må siges at være fuldt fortjent. Så effektivt skræmmende, spændende og solidt skrevne krimier er der ikke mange af - jeg venter i spænding på næste bind i serien.


Af Nanna Knudsen (02.08.2005)

Denne bog er også omtalt af: Per

Andre bogomtaler af Nanna
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden