menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Dansen med den uindbudte gæst af J. Wallis Martin. - , 2004 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Gysere, Lillebyen/Engelsk miljø

Denne bog foregår i: England

Livet i den engelske idyl, men mord og mystik i baghaven. J. Wallis Martin har i sin nyeste roman taget fat på parapsykologi og det overnaturlige.


bogomslag
Omslag af:
Joyce Grosswiler
Livet i England leves som bekendt ikke altid fredeligt. Specielt ikke når vi snakker de engelske kriminalromaner. J. Wallis Martin har skrevet en kriminalroman hvor man længe overvejer om der ligger noget overnaturligt bag forbrydelserne.

Vi befinder os i Northumbria på en forfalden herregård. En af husets beboere forfølges og bides af et ukendt fænomen. Det er ind imellem meget uhyggelig læsning.

Romanen har to hovedpersoner. Kriminalkommissær Tate og doktor i parapsykologi Audrah Sidows. Begge ønsker de at hjælpe for at finde ud af om der er sket en forbrydelse eller om de to forsvundne personer skulle være stukket af sammen.

Samtidig forstyrres de af John Cranmer, der lever af at fortælle hvor forsvundne mennesker befinder sig. Tate mener at Cranmer skal have en chance, specielt da det går lidt træg med efterforskningen, mens Audrah forsøger at beskytte vidner mod Cranmer.

Dansen med den uindbudte gæst er efter min menig ikke på højde med de tidligere bøger af J. Wallis Martin, hvor jeg havde problemer med at lægge bøgerne fra mig når andet skulle laves. Det var desværre ikke tilfældet med denne roman. Romanen er spændende sine steder, men selv om det er en tynd roman (kun 229 sider) går det indimellem noget langsomt med opklaringen og min interesse for romanen.


Af Per Kjær (04.08.2005)

Denne bog er også omtalt af: Nanna

Andre bogomtaler af Per
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden