menulogo

Krimisiden er en del af Bognettet

Bogomtale

Tigerens kløer af Tom Clancy. - , 2005 (dansk udgivelsesår)

Genrer: Militær Mission, Modige mænd, Storpolitiske

Denne bog foregår i: England, USA, Italien

Denne bog foregår i: London (England), New York (USA), Rom (Italien)

Fire grupper terrorister slår til i USA. Et af stederne overraskes de af et par specielle brødre, som snart hvirvles ind i jagten på alverdens terrorister. Godt hjulpet af deres fætter, Jack Ryan jun.


bogomslag
Omslag af:
Thomas Szøke
Jack jun. har fået ansættelse i et analyse firma. Her analyserer og overvåger de alverdens suspekte personer. Så snart der er mere end en lille ting, sættes en nøjere overvågning i gang. Der overvåges på alt fra bank-konti til e-mail.

Samtidig er hans to fætre, Brian og Dominic, blevet hyret til en specialafdeling. Den er så hemmelig at de to tvillinger ikke får meget at vide. De skal bare træne og komme i god form og de træner ofte i det lokale center.
Her overrasker de en dag en gruppe terrorister som har planlagt en aktion mod USA. Fire steder i USA slår fire terrorgrupper til. Brian og Dominic nedkæmper terroristerne i centeret og det bliver det endelig skub. Nu vil de begge i gang med at nedkæmpe terrorister for alvor.

Ikke lang tid efter er de i London hvor de med hjælp fra et nyt hemmeligt våben, myrder en af bagmændene til angrebene i USA.
De to brødre drager videre gennem Europa og myrder folk, efter besked fra hovedkontoret i USA. Men i Wien støder en hjælper til, deres fætter Jack jun. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem de døde, i hvert tilfælde for de fleste landes politi så alt går glat.

Det er Clancy i vanlig stil. En stor bunke detaljer som han kender til bunds og drysser ud i lind strøm. Der spindes samtidig en del historier som til slut bindes sammen på fineste vis. Dog må siges at denne roman er lidt for meget velkendt. Det er sønnerne som nu har taget over efter fædrene og nu er USA åbenbart for alvor indledt krigen mod terrorister. Amerikanske lejemordere sendes verden rundt for at myrde. Og dog så har vi jo hørt og læst om dette fænomen i flere år, men alligevel.


Af Lone Pedersen (24.08.2005)

Andre bogomtaler af Lone
krimisiden.dk
Tilbage
Om Krimisiden