![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Det som aldrig sker af Anne Holt. - , 2005 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, Politiarbejde, Skandinavisk, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Norge Denne bog foregår i: Oslo (Norge) En populær tv-værtinde findes myrdet og brutalt skændet, og snart følger der flere mord på berømtheder efter. ![]() Omslag af: Sabine Brandt/Grafisk Tegnestue Yngvar Stubø og Inger Johanne Vik er blevet gift og er nybagte forældre, men der bliver ikke meget barselsorlov til nogen af dem. Inger Johanne føler en næsten konstant angst for, at der skal ske hendes børn noget, og Yngvar forsøger at aflede hendes opmærksomhed ved at involvere hende i efterforskningen af mordene. Det er ikke let for nogen af dem at finde en rød tråd. Ofrene har ingen fællestræk: en tv-værtinde, en politiker, en kværulerende forfatter... I efterforskningen må politiet og Inger Johanne rode op i ubehagelige minder hos ofrenes familier, og det leder dem da også frem til adskillige motiver og falske alibier. Men hvem er morderen? Plottet og ikke mindst dets løsning er meget originalt og bogens afslutning overraskende og uhyggelig. Det er godt lavet, og det er bestemt ikke et plot uden humor - af den sorte slags. Anne Holts karakterer er gode; Inger Johanne formår at være deprimeret og angst uden at læseren bliver irriteret (en sjældenhed, i det mindste for denne læser), og man kan håbe på, at vi får lov at høre mere om hende og Yngvar Stubø. Romanen er én af årets mest originale udgivelser, den skal simpelthen bare læses. Af Nanna Knudsen (07.09.2005) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Nanna |
