![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Trafficking A/S af Povl Høst-Madsen. - , 2005(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Humoristiske, Modige mænd, Stærke kvinder/femi-krimi Denne bog foregår i: Danmark En liderlig direktør, en smart sekretær, østeuropæiske lejemordere samt en Tintin-fan er et par af personerne i denne kliche-agtige krimi. ![]() Omslag af: Henrik Koitzsch Lise-Lotte inviteres af direktør Engberg på en køretur efter en søndag med overarbejde. De havner i afdelingslederens sommerhus, hvor hele seancen afbrydes da de finder liget af en kvinde. Engberg er bange for sin kones reaktion, samt firmaets omdømme så han flytter liget og de to drager hver til sit. De overvåges dog af en lille fisk i byens underverden, Ålen, og ikke længe efter afpresses Engberg. Han henvender sig til sin ven, Jyde-Benny, som tager sig af sagen. Og snart er Ålen myrdet, og Lise-Lotte indser hun måske også er i fare. Og ganske rigtigt, hun kidnappes af bagmændene, men reddes af veninden Mona og afdelingslederen Tim Timmermann. Lise-Lotte indser at Timm ikke er så kedelig som hun troede, og historien ender godt. Denne roman er fyldt med mandehørm og klicheer indenfor krimigenren. Om det er tiltænkt vides ikke, men det er lidt anstrengende at læse og var ikke en bog som faldt i anmelderens smag. Af Lone Pedersen (28.12.2005) Andre bogomtaler af Lone |
