John Rebus går over stregen og sendes til genoptræning. Her skal han og ligesindede kolleger løse en gammel sag. Der rodes op i flere sager, og Rebus kan mærke jorden brænde under sig.

Denne gang er Rebus gået over stregen. Han driver sin notoriske mangel på respekt for autoriteterne for vidt, og ledelsen sender ham til ’genoptræning’ på Politiskolen. Her skal han sammen med fire andre, der også balancerer på randen af suspension eller fyring, lære glæden ved samarbejde og teamwork ved at gennemgå en gammel, uløst sag. Rebus får dog i al hemmelighed en anden opgave. Han skal finde ud af, om de andre i gruppen uretmæssigt har beriget sig i forbindelse med en sag, de arbejdede sammen på for nogle år siden.
I mellemtiden må Siobhan Clarke og de øvrige i Rebus’ gamle team fortsætte med opklaringen af mordet på en rig galleriejer, en sag der bringer Siobhan i kontakt med Rebus’ ærkefjende Big ’Ger’ Cafferty. Rebus er naturligvis interesseret i opklaringen, men det viser sig at flere i hans genoptræningsgruppe viser mere end sund kollegial interesse for sagen.

”Mørkemænd” hører til i den bedre ende af Rebus-bøgerne, og det siger ikke så lidt. Der er mange tråde at rede ud: mordet på galleriejeren, den påståede sammensværgelse blandt de andre i gruppen, samt den gamle uløste sag, der berører Rebus mere end sundt er.

Rankin væver de tre sager mesterligt ud og ind mellem hinanden med Rebus som fællesnævner. Denne må virkelig holde tungen lige i munden for ikke at afsløre sin spionrolle over for de andre i gruppen, for ikke at lade sig udnytte af de højtstående jakkesæt, der har givet ham opgaven og for ikke at vise at han kender mere til den gamle sag, end han bør.

Samtidig må han afklare sin stilling til Jean, hvis deres forhold skal fortsætte.

Rebus har meget at tabe - liv, job og Jean, men han er helt sin egen - og han satser.