![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Fanget i lyset af Robert Goddard. - , 1999 (dansk udgivelsesår) Genrer: Hvem er morderen?/puslespilskrimi, I gamle dage/Historisk krimi, Lillebyen/Engelsk miljø Denne bog foregår i: England Denne bog foregår i: London (England) Fotografen Ian Jarrett er i Wien på en opgave, da han forelsker sig i Marian Esguard. De er begge parate til at opgive deres ægtefæller, men da de skal mødes hjemme i England, dukker Marian ikke op. ![]() Omslag af: Marianne Bisballe Ian frygter, at der er sket Marian noget, og giver sig til at lede efter hende.Det viser sig imidlertid hurtigt, at der ikke findes en Marian Esguard - eller rettere, at Marian Esguard har været død i mere end 100 år. Under eftersøgningen støder Ian på Marians psykoterapeut Daphne, der er hans eneste vidne på, at Marian ikke er et produkt af hans fantasi. Den virkelige Marian Esguard viser sig at være en ukendt pioner inden for fotografiets historie, men hvilken sammenhæng har det med den kvinde, Ian har forelsket sig i? Fanget i lyset er en velskrevet krimi. Plottet holder både sin læser og sin hovedperson i et fast greb af tvivl og uhygge. Hvem er Ians ekskones nye kæreste? Hvem var den virkelige Marian Esguard? Hvem er de onde, og hvem er de gode? Der er ikke andet at gøre end at hænge på, så godt man kan, og romanen formår endda at overraske mere end én gang, netop som man tror, det hele er opklaret. Eminent underholdning, kort sagt. Af Nanna Knudsen (19.01.2006) Andre bogomtaler af Nanna |
