![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Mønster for et offer : spændingsroman af John Sandford. - , 1993(1) (dansk udgivelsesår) Genrer: Modige mænd, Politiarbejde, Storbyjunglen, Vold og massemord Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: Minneapolis (USA) En massemorder i Minneapolis myrder kvinder og efterlader små sedler med regler for det perfekte mord. Lucas Davenport og hans team bliver sat på en svær opgave da de skal fange ham. ![]() Omslag af: Axel Surland Der er en massemorder på spil i Minneapolis. Han dræber tilsyneladende sine ofre uden at efterlade andre spor end et lille vers med en "regel" som f.eks. "Man skal aldrig dræbe en man kender". Ved et held overlever et af hans ofre. KUnstneren Carla Ruiz. Lucas Davenport bliver sammen med en række andre sat til at opklare disse mord. Lucas er lidt af en kendis i byen. Hans hobby er at opfinde computerspil, det har han skabt sig en lille formue på. Derfor kører han rundt i en knaldrød Porche. Han ser ret godt ud og har en stribe af flotte kærester bag sig. Den nuværende kæreste er lidt mere besværlig. Hun hedder Jennifer og er topjournalist ved en af de store TV-stationer i Minneapolis. Men Lucas er mest kendt for at han er en af de få betjente i byen som har dræbt i tjenesten. Faktisk har han dræbt hele 5 personer. Han har ry for at være både meget voldelig og meget dygtig. Superspændende og meget amerikansk thriller-krimi. Der er fart over feltet og en masse spændende personligheder. Det er muligvis ikke det mest nyskabende, men forfatteren kan sit håndværk og lidt mere til. Klart værd at læse for alle os der kan lide at slappe af med en krimi der kan sætte lidt fart i adrenalinen Af Sofie Fredborg (20.01.2006) Andre bogomtaler af Sofie |
