![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Det rituelle bad af Faye Kellerman. - , 1997 (dansk udgivelsesår) Genrer: Etniske, Politiarbejde Denne bog foregår i: USA Denne bog foregår i: Los Angeles (USA) Spændende etnisk krimi der foregår i en californisk Yeshiva - et lille samfund med dybt religiøst ortodokse jøder. Her skal politimanden Peter Decker opklare en en sag med en grim voldtægt. ![]() Omslag af: Peter Stoltze Peter Decker og hans makker fra Los Angeles politi bliver sat på sagen om en voldtægt i et lille ortodokst jødisk samfund i udkanten af Los Angeles. Det er ikke let at finde ud af hvad der er foregået. Det er et meget strengt religiøst samfund og kvinderne vil helst ikke snakke med udenforstående og da slet ikke mænd. Men én enkelt, den unge enke Rina Lazerus, vælger at hjælpe Peter Decker. Hun var den der opdagede den voldtagne og har formentlig skræmt voldtægtsforbryderen væk. Rina er enke med to små børn og meget smuk. Peter falder pladask for hende, men det er selvfølgelig en helt umulig situation, selvom Rina også ser ud til at have følelser for ham. Det hele bliver ikke bedre af at Peter snart får mistanke om at det egentlig er Rina som bliver forfulgt og hende manden ville have haft voldtaget. Spændende krimi der foregår i et meget anderledes miljø. Faye Kellermans miljøbeskrivelse fra det lille ortodokse jødiske samfund er fantastisk og hele bogen værd. men plottet er nu også i orden og den søde umulige kærlighedshistorie mellem Peter og Rina sætter prikken over i’et. - Dejlig bog. Af Sofie Fredborg (02.02.2006) Andre bogomtaler af Sofie |
