Klassiker, der samtidig er en stærk psykologisk krimi om en forbryder der giver sig selv den hårdeste straf.

En ung fattig mand er på jagt efter penge eller let omsættelige effekter. Han bryder ind i en lejlighed hos en rig pantelåner. Desværre er der nogen hjemme og manden myrder for at slippe af sted med tyvegodset uden at blive opdaget.

Herefter er resten af romanen en stor helvedes-tur for vores helt – eller måske nærmere anti-helt. Han nages af samvittighedskvaler og ender med at melde sig selv. Dette har han dog ikke videre held med, for nu har han jo arbejdet intens på ikke at blive opdaget eller mistænkeliggjort af politiet.

Samtidig med krimiplottet der er helt utroligt, ønsker hovedpersonen også at være familiens overhoved. Men hvordan kan man være det, når man samtidig er ved at gå i hundene.

Rent handlingsmæssigt vil jeg aldrig kunne yde denne roman fuld retfærdighed på få linjer. Men spørgsmålet er også om det er nødvendigt. Handlingen er egentlig underordnet for denne roman. I stedet er det miljøtegningen af et fattig Rusland, hvor heltene bor på et ussel kammer, aldrig har penge og hvordan han bruger al sin energi på samvittighedskvaler over forbrydelsen og hvordan han selv kan komme videre med sit liv.

Efterhånden som romanen skrider frem får hovedpersonen forfølgelsesvanvid og tror at alle kan se lige igennem ham og ind i hans tanker. Det er rigtig godt skildret og jeg tror at denne roman kunne modvirke nogle forbrydelser!

Så hvis du har nogle dage du gerne vil tilbringe sammen med en ung mand i hans livs største krise – ja så er dette romanen. Der er ingen tvivl om at dette er en rigtig klassiker.