![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Operation Tiberias : roman af Rolf Boysen. - , 2004 (dansk udgivelsesår) Genrer: Militær Mission, Skandinavisk, Spion og undercover, Storpolitiske Denne bog foregår i: Danmark, Island, Israel Denne bog foregår i: Frederikssund (Danmark) Super spændende dansk thriller. Kan international terrorisme virkelig blive udtænkt og forberedt på dansk jord? ![]() Omslag af: Harvey Macaulay Fire døde aber bliver fundet på havnen i Frederikssund. Det er tilsyneladende forsøgsdyr og er døde af at have spist en ukendt gift, som nærmest har opløst deres maver. ULC-D er et firma i området, som tilsyneladende forsker i rensning af vand - men de har også tilladelse til at arbejde med genmodificering. Da politiet finder ud af at aberne kommer herfra tager de på inspektionsbesøg, sammen med Eva Jørgensen der er forvaltningschef i Frederikssund kommune og uddannet kemiker. Politimanden ser en ansat som han synes virker bekendt, men først lang tid senere går det op fra ham at det måske er en eftersøgt arabisk terrorist. Han melder sagen til PET, hvor Steen Rønnow bliver sat på sagen. Steen overtaler Eva Jørensen til at lave endnu et kontraolbesøg. Det lykeks dem at få fat i nogle stoffer fra den del af fabrikken, de ikke måtte komme ind i under første besøg og snart viser det sig at det ikke er de mest uskyldige bakterier fabrikken er i gang med at producere. Neglebidende spændende thriller - Boysens første thriller (De døde skal smile) var mere hyggelig i stilen, denne her er helt klart i "adrenalinrus-genren". Den er super godt skrevet og næsten lige så indviklet som den foregående. Jeg kan godt lide den måde Boysen pludselig "vinkler på en ny måde", her hæver han sig lige en tak over sine amerikanske inspirationskilder - for ingenting er jo så sort-hvidt, som det tit bliver beskrevet i denne genre - godt gået - læs den! Af Sofie Fredborg (08.03.2006) Denne bog er også omtalt af: Lone Andre bogomtaler af Sofie |