![]() Krimisiden er en del af Bognettet | Bogomtale Rodinas brigade : roman af Rolf Boysen. - , 2006 (dansk udgivelsesår) Denne bog foregår i: Danmark, USA, Rusland Denne bog foregår i: København (Danmark), Moskva (Rusland), Washington DC (USA) En flok russiske agenter sendesi 1981 til USA som sovende agenter. I 2001 vækkes de til live med besked om at sprede anthrax over hele USA: Det bliver et kapløb med tiden at finde alle agenter. ![]() Omslag af: Harvey Macaulay I 1981 sender general Turgenev en flok specialtrænede agenter til USA hvor de får politisk asyl. Og snart er de integrerede i samfundet, men fungerer samtidig som sovende agenter. I 2001 vækkes en af agenterne til live med besked om at sprede miltbrandbakterier i sit lokalområde. Det får FBI i højeste alarmberedskab, men de finder ikke afsenderen. I forbindelse med et slagsmål anholdes en russer og det går op for politiet han er afsender af brevene. FBI kontaktes og er også CIA involveret. De sætter en undersøgelse i gang i Moskva, og danskfødte Peter Holst leder den del af efterforskning. Han får snart at føle at der er kræfter i Rusland som for enhver pris vil skjule sig, og de skyer ingen midler for at gøre det. Peter Holst formår dog langsomt at komme tættere på en afsløring, og med hjælp fra Susan Walker fra NSA kommer der snart et skred i efterforskningen. Men det er dog ikke alle i Peters egen organisation som spiller med åbne kort, uden de har deres egen dagsorden. Og de vil gøre hvad som helst for at undslippe ordensmagten. Det er en forrygende spændende bog som er nyeste i rækken fra Rolf Boysen. Vi er på sin vis tilbage i de gode gamle agentdage og alligevel i nutiden. Og handlingen drejer konstant - når man tror man har regnet det hele ud så skifter vi lige retning. Det er gjort elegant og man er meget godt underholdt hele bogen igennem. Af Lone Pedersen (30.03.2006) Andre bogomtaler af Lone |
