Små piger skal ikke gå ind i skoven alene, for der møder de ulven. Men måske skal ulven vogte sig for Rødhætte...

De tre søstre, Lisbeth, Judith og Carol, er vokset op hos deres bedstemor, fordi deres mor ikke var i stand til at tage sig af dem. En dag går én af dem alene ud i skoven - mod bedstemors råd, og det får fatale konsekvenser. I skoven lurer en farlig mand, og den lille pige kommer for evigt til at hade farlige mænd. Så meget, at hun slår dem ihjel.

Flere af mordene fremstår som ulykker, og ingen fatter mistanke til kvinden, der udadtil formår at skjule sit had og sin angst. Den pensionerede politimand Holger Eliassen begynder at få en idé om, hvad der foregår, da han i bedstemorens hus finder en ufærdig psykiatrisk afhandling, skrevet af en ung mand, der forsvandt for år tilbage. Eliassen er opsat på at vinde hæder og ære, men har svært ved at finde gehør hos politiet. Han er indædt og stædig, mens han cirkler sig ind på, hvilken søster, der kan være morderen.

I bogens første halvdel svæver også læseren i uvidenhed, omend det med lidt snilde kan lade sig gøre at gætte rigtigt. Da morderens identitet er afsløret for os og Eliassen, følger romanen hendes tanker og anstrengelser for at slippe ud af sin "rødhætte jager ulven"-rolle.

Unni Lindell er en fascinerende fortæller, og Rødhætte er en grum fortælling, der fører os ind til centrum i to psykopaters sjæle. Hele tiden aner læseren det klimaks, der kommer i romanens slutning, og det er ganske nervepirrende, selv om bogen er lige lang nok. Men spændende og velskrevet er det, så hvad kan man sige, andet end: Vogt dig, ulv, Rødhætte kommer!